Nogle gange har man brug for at rejse ud for at finde hjem til sig selv. Og nogle gange har man brug for at skabe et åndehul for krop og sjæl. Sådan et åndehul prøver jeg at skabe på Mallorca. Et sted, hvor du er mange kilometer fra hverdagens udfordringer og derfor kan gå dybere ned i din yoga-praksis. Fordi du dyrker Kundalini Yoga sammen med andre, vil du også mærke en stærk fælles energi og dermed en stærkere effekt.
Hver morgen starter dagen med 1½ times Kundalini Yoga, som opleves endnu mere intenst, når man er flere sammen. Herefter er der morgenmad på terrassen ved huset. Dagen er til fri disposition indtil eftermiddagens Hatha yoga session, der også varer 1½ time. Huset ligger ca. 40 minutters kørsel fra Palma, tæt på en række mindre mallorcinske byer og adskillige gode strande.
Efter 5 dage på Mallorca er krop og sind stillet ind på en ny frekvens. Afstanden til hverdagen har gjort den nemmere at gennemskue, og du er klar til at angribe hverdagens problemstillinger med nye kræfter og ny klarhed. Ankomst efter kl. 15.00 og afrejse efter yoga og morgenmad.
Retreat program for 2025: 25. maj - 30. maj ( holdet er fuldt) 17.-22. september (holdet er fuldt) BEMÆRK: Er I en gruppe på 8 personer, der tilmelder jer samlet, kan andre perioder imødekommes.
Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil på venteliste eller orienteres om evt. nye hold.
Pris: 7.000 kr.*
*Inkl. undervisning to gange dagligt, indlogering i delt dobbeltværelse samt morgenmad. (Depositum på 4.000 kr. betales ved tilmelding og refunderes ikke ved afbud. Restbeløbet betales ca. 1 måned før afrejse og refunderes ikke ved afbud, med mindre du selv finder en, der kan overtage pladsen.)
RETREATS FOR VIRKSOMHEDER Kan målrettes den enkelte virksomheds behov og arrangeres efter aftale.